DSB advarer mod angribende jagere.

Britisk Spitfire-jager fotograferet ved en opvisning i Kastrup Lufthavn efter befrielsen.

 

Farlige jagere

En alvorlig fare i krigens sidste år var de britiske og amerikanske jagerfly, der i forbindelse med eskorte af bombemaskiner på vej til mål i Tyskland eller som led i støtteaktioner for de allierede tropper i Nordtyskland strejfede omkring og beskød tilfældige mål, ikke mindst tog- og vejtrafikken.

Den 27. august 1944 angreb 61 amerikanske B17-bombefly – en del af en bombeflåde på 1.200 maskiner, der på grund af dårligt vejr måtte opgive at angribe Berlin – flyvepladsen ved Esbjerg og tyske militære anlæg på Fanø. Eskorten på 63 jagerfly angreb i mellemtiden tog og køretøjer i hele det vestjyske område. 15 danskere blev dræbt og 14 såret, fortrinsvis togpassagerer, på det, der hos DSB blev døbt den blodige søndag.

En endnu blodigere søndag fulgte den 7. januar 1945, hvor amerikanske fly angreb tog flere steder i Sønderjylland og på Fyn, 30 mennesker blev dræbt og 48 såredes.

Også for de allierede var luftaktiviteten over Danmark en kostbar affære. 240 maskiner styrtede ned i Danmark. 1.160 flyvere fra Royal Air Force og den 8. amerikanske luftflåde fandt deres sidste hvilested på danske kirkegårde.

Bombardementet af B&WAngrebene mod Gestapo

Hjælp til en allieret jagerpilot.

Nedstyrtet flyvende fæstning.

Fly styrtet ned over Danmark.