Køln i ruiner.

Ofre for luftbombardementer i en tysk by.

2. verdenskrig blev den første krig, hvor luftbombardementer mod civile mål kom til at spille en vigtig rolle. Op mod en million mennesker mistede livet i Europa mellem 1939 og 1945 på grund af luftangreb.

Straks efter udbruddet af krigen i september 1939 bombede det tyske luftvåben polske byer, og i maj 1940 lagde Luftwaffe dele af den hollandske storby Rotterdam i ruiner. Men ellers var de krigsførende lande i begyndelsen tilbageholdende med at rette bombeangreb mod rent civile mål. Man var bange for, at modparten så ville gøre det samme.

Det blev Tyskland, der med Blitzen mod London startede den første store bombeoffensiv. Fra september til november 1940 angreb Luftwaffe næsten hver eneste nat den britiske hovedstad. Derefter blev angrebene flyttet til andre byer. Omkring 60.000 mennesker mistede livet i Storbritannien under krigen som følge af tyske luftbombardementer.

Det britiske luftvåben Royal Air Force forsøgte i krigens første tid at rette præcisionsangreb ved højlys dag mod fabrikker og andre vigtige mål i Tyskland. Men tabene ved dagangreb viste sig at være meget store og resultaterne små. Fra midten af 1941 gik Royal Air Force i stedet over til at udføre natlige områdebombardementer af tyske byer for på den måde at knække den tyske befolknings moral og ødelægge landets produktionsapparat.

Frem til krigens slutning rettede Royal Air Force stadigt mere voldsomme bombeangreb mod de fleste større tyske byer. Fra 1943 skete det i samarbejde med den 8. amerikanske luftflåde, som var stationeret i Storbritannien. Den allierede bombekrig mod Tyskland kulminerede med ødelæggelsen af Dresden natten til den 14. februar 1945, som kostede mindst 35.000 mennesker livet. I alt omkom op mod 700.000 tyskere som følge af de allierede bombeangreb under 2. verdenskrig.

Britisk bombefly under et angreb på Bremen.

En dansker beretter om et luftangreb på Hamborg.

Tysk antiluftskyts.