Husvagt.

Kolonne fra fabrikluftværnet hos FDB. I 1942 blev fabrikluftværn, som tidligere i hovedsagen havde været organiseret på frivilig basis, gjort obligatorisk i alle større virksomheder.

Ti procent af befolkningen deltog i luftværnets arbejde

Alle større byer var omfattet af luftværnsforanstaltningerne. Det var den enkelte kommune, som i samarbejde med politiet og Statens Civile Luftværn udarbejdede planer for luftbeskyttelsen. Kernen i byernes beredskab var de offentlige institutioner, der allerede fandtes: brandvæsen, politi, sygehusvæsen, teknisk forvaltning m.v., og den lokale politichef fungerede som områdets luftværnschef.

Men luftværnet omfattede også værnepligtige indenfor Civilbeskyttelsestjenesten og hjælpemandskab fra frivillige organisationer som Dansk Luftværnsforening, Danske Kvinders Beredskab, Spejdernes Hjælpekorps, Arbejdernes Samariterforbund og Dansk Røde Kors.

På større virksomheder var der et særligt fabrikluftværnspersonale, og hver etageejendom havde en eller flere husvagter, som skulle sørge for, at beboerne kom i beskyttelsesrum under luftalarmer og slukke mindre brande, hvis der var faldet bomber. Op mod 350.000 danskere eller mere end ti procent af den voksne befolkning deltog i luftværnets arbejde.

Husvagtsbeskikkelse.

Luftværnets mandskab i 1943.

CBU-kolonne.